1. Mød op til træning og kamp - barnet ønsker det.

2. Giv opmuntring til alle spillere under træning og kamp.

3. Giv opmuntring i både medgang og modgang - giv ikke uberettiget kritik.

4. Respekter trænerens brug af spillerne. Forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen.

5. Se dommeren som en vejleder og kritiser ikke hans/hendes afgørelser.

6. Giv opfordringer til dit barn om at deltage, men pres ikke.

7. Spørg om kampen var spændende og sjov, ikke om resultatet.

8. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr, - overdriv ikke.

9. Vis respekt for arbejdet i klubben. Deltag som holdleder eller tilbyd din hjælp ind imellem.

10. Tænk på at det er dit barn, der spiller fodbold - ikke dig.

 

Kilde: Dalby GIF, trykt i DGI-magasinet "Udspil".