I år er det Anne Grete Thede Jensen, der skal have prisen og anerkendelsen som årets leder i LBI.

 

I gymnastikudvalget og LBIs bestyrelse har vi besluttet at indstille dig, Anne Grete, fordi du er en dygtig og stabil instruktør, der kan undervise både børn og voksne på inspirerende vis - det ser vi her på powerprinsesseholdet, hvor du har gang i ca. 40 piger, der hver eneste uge udfolder sig i gymnastiksalen under din ledelse og store overblik.

Du er også en kompetent instruktør for voksne, som du kan udfordre med gymnastik og serietræning, så både krop og hjerne har været ved at følge med.

Du er altid klar til at give et nap med her i gymnastikafdelingen i LBI, og både du og din familie er faste gæster ved opvisninger, fastelavn og andre arrangementer i foreningen. Tak for det.

 

Vi ved, at du hele tiden er aktiv og opsøgende omkring nye udfordringer indenfor gymnastikkens verden - du er altid opmærksom på kurser og deltager flittigt i dem. Vi er glade for, at du er instruktør i LBI - tillykke med prisen som årets leder.